09-06-2020 | Formanden

Genåbning mandag den 15.6.

 Kære RBTK medlem og/eller forældrer,


På mandag d. 15 juni vil Fritidscentret åbne igen og vi kan derved starte op med bordtennis igen med de gamle træningstider (se evt på hjemmesiden). Men genåbningen er under forudsætning af at følgende retningslinier overholdes:

  • Der må IKKE spilles double (1-2 m. afstand skal overholdes)

  • Der vil ikke være åbent i omklædningsrum så omklædning og bad skal ske hjemmefra - toiletter er åbne

  • Alle spillere/personer af-spritter eller vasker hænder inden indgang i hallen.

  • Alle baner skal være indrammet af bander så bolde ikke flyver så meget rundt

  • Bolde skal sprittes af inden opstart og efter brug samt evt efter behov når/hvis bolde ved fx. træning deles af flere

  • En udpeget hygiejneansvarlig for hvert hold (Louise for ungdom, Henning S. og Bent H. fra pensionistafd. samt Thomas A og Henrik H. for senior) sørger for at der max er 20 deltagere i lokalet og max 4 i klublokalet

  • Alle bordtennisborde vaskes af inden og efter brug - OBS! Bordtennisborde kan ikke tåle at blive sprittet af, da malingen bliver påvirket af det. Der skal i stedet bruges vand og sæbe!

  • Relevante kontaktpunkter såsom dørhåndtag osv. af-sprittes eller vaskes før og efter hver træning - gøres af hygiejneansvarlig (håndtag på indgangsdør til hal, indgangsdør til klublokale og til døre ud til p-pladsen)

  • Minimer at man ikke bytter side under træning eller sætspil og træningen skal gennemføres så vidt muligt uden skift af træningspartnere

  • Medlemmer må ikke anvende klubbens træningsbat men skal anvende eget medbragt bat - har de ikke et så må de låne et med hjem i denne periode


Ungdomstræningen vil for begge ungdomshold udføres af Louise Andersen. Ungdomstræningen forventes at stoppe ift sommerferie torsdag i uge 26 - vi håber på at kunne holde afslutning eller måske en lille træningslejr i uge 27. Mere information omkring afslutning og evt træningslejr udsendes senere.
Træningen for pensionister fortsætter i sommerperioden mens der muligvis åbnes for åbne træningsdage/aftener for alle ungdoms- og seniorspillere i sommerperioden. Mere information omkring dette udsendes senere.
Vedhæftet er de generelle retningslinier fra BordtennisDanmark - læs det gerne igennem og ved evt. spørgsmål så kan I kontakte undertegnede. Disse retningslinier samt en plakat (også vedhæftet herunder) med de snart kendte COVID-19 råd opsættes i klublokalet samt ved indgangsdøren.
Til slut vil jeg gerne opfordre alle medlemmer til at deltage i den kommende generalforsamling, som afholdes d. 22 juni kl 19 i Fritidscentret (se tidligere udsendt information udsendt på mail, facebook og hjemmeside).

Fortsat god aften og på gensyn i hallen smiley

Venlig hilsen

Henrik Højslet

Formand, Ribe Bordtennisklub

 

Hent plakat til forebyggelse her

Hent retningslinier fra Bordtennisdanmark her

 

...


Du skal være logget ind for at kommentere på artiklen Log på

© 2005 - Ribe BTK