15-11-2020 | Jytte

Veteranernes organisering i coronatiden

Ribe BTKs veteraner har fundet en måde at organisere sig på i coronatiden, hvor højst 10 må spille i samme lokale. Se nedenfor hvordan smiley

 

 

 

Kære bordtennis-venner

 

Tak for jeres tilbagemeldinger på bordtennistræningstider.

Vi er i den lykkelige, men samtidig også lidt udfordrende situation, at hele 44 spillere har meldt tilbage, at de gerne vil spille – herligt med så megen aktivitet!

Heldigvis har nogle været fleksible mht. spilletidspunkt. Tusind tak til jer smiley

Jeg håber, det er lykkedes at opfylde alles ønsker. Hvis ikke, må I sige til.

Det har været nødvendigt at overbooke holdene. Vi kan derfor komme i den situation, at vi er mere end de 10 spillere, vi må være. Vi har derfor udnævnt en ”joker” på hvert hold, som først går ind 5 minutter efter spilstart. Hvis der på det tidspunkt allerede er 10 spillere, er det jokeren, der må gå hjem – eller ind til modsat hold, hvis der er plads.

Det betyder, at man skal møde til tiden. Kommer man som spiller nr. 11 efter at jokeren er gået ind, må man selv gå hjem.

Hvis der efter ½ times spil kun er max 10 spillere i alt på hold A og B, kan holdene slås sammen. Dukker nogen op som spiller nr. 11, må vedkommende gå hjem.

Generelt gælder, at man møder til tiden, så man er spilleklar hhv. kl. 8:00 /10:30.

Spillet stopper hhv. kl. 10:00 / 12:30, hvorefter man vasker borde af og spritter brugte bolde af (eller vasker dem i sæbevandet). Imens luftes ud.

Vi opfordrer til, at man møder omklædt. Der er dog mulighed for omklædning og bad, når man følger stedets regler. Hold A benytter omklædningsrum 2, hold B omklædningsrum 4. ”De morgenfriske” skal være ude af omklædningsrummene senest 10:20, så der er plads til ”Direktørerne”, som gerne skal komme 10:25, så der ikke bliver ”prop”.

Med vedhæftede holdfordeling kommer man altså til at spille med de samme spillere hver gang. Sådan er betingelserne lige nu – lad os glæde os over, at vi overhovedet kan spille J

Holdfordelingen gælder fra tirsdag d. 17.11. Vi er åbne for, at fordelingen på hold A og B kan laves om efter en passende periode.

Lad os hjælpes ad med at få det hele til at køre med det sædvanlige høje humør.

 

Flemming, Peter og Susanne

 



Du skal være logget ind for at kommentere på artiklen Log på

© 2005 - Ribe BTK