23-12-2020 | Knud/Jytte

Tak til Kirsten og Otto for storslået gave

 

 

Ribe BTK har modtaget en flot pengegave på 25.000 kr. fra Kirsten og Otto Olsen.

 

Ved en sammenkomst ved Fritidscentret overrakte Kirsten og Otto Olsen 25.000 kr., i alt 100.000 kr.  til fire klubber, der har særlig betydning for dem.

 

De fire klubber er bordtennisklubben, håndboldklubben, golfklubben og bridgeklubben. Se artikel i Jydske Vestkysten fra overrækkelsen Lokalt par giver 100.000 kroner til idrætsforeninger i Ribe | jv.dk  eller Kirsten og Otto kunne ikke fejre diamantbryllup: Giver penge til lokale idrætsforeninger | ugeavisen.dk

 

Otto Olsen var i 1962 medstifter af Ribe BTK. Otto var klubbens formand i 10 år i 1960erne og 1970erne, ligesom han var aktiv spiller i samme periode. Otto er desuden æresmedlem i Ribe BTK.

 

Otto har interesseret fulgt klubbens arbejde og har ligeledes gennem mange år deltaget som frivillig ved det årlige Ribe stævne.

 

Støtten kommer specielt belejliget i år, hvor klubben har måttet aflyse sit årlige store bordtennisstævne i januar. Stævneindtægterne udgør en stor del af klubbens eksistensgrundlag.

 

Ribe BTK er rørt og taknemmelig for den store gave.  

 

 

 

Kirsten og Otto Olsen med repræsentanter for de fire klubber. Bordtennisklubbens repræsentant Thomas Lautrup Andersen til venstre

 

 

Thomas modtager gaven til Ribe BTK af Kirsten og Otto Olsen

 

Forsidebilledet er fra Ugeavisen Ribe

 



Du skal være logget ind for at kommentere på artiklen Log på

© 2005 - Ribe BTK